volunteering
Frivillighed
social
Social
workout
Motion

Oprettet for

5 måneder siden

Pris:

Gratis

Følgevenner søges

Hjælp en psykisk sårbar person komme i gang med en fritidsaktivitet

Følgeven Aarhus  matcher voksne som er psykisk sårbare med frivillige følgevenner, de deler fritidsinteresse med. Som frivillig følgeven skal du støtte en person, som er psykisk sårbar, i at deltage i en fritidsaktivitet - det kan være en stor barriere at tage kontakt til og møde op fx i en sportsklub alene. En frivillig følgeven vil gøre en stor forskel og gøre vejen til nye netværk og oplevelser lettere.

Vi forventer:

-Som frivillig følgeven er det vigtigt at du er stabil og ansvarlig - og at du overholder aftaler
-Du skal være imødekommende, motiverende og initiativrig
-Du skal kunne afsætte 1-3 timer om ugen / hver 14. dag til at mødes med den person, som du er følgeven for. Dette aftaler I selv nærmere.
-Du skal kunne være frivillig følgeven i 6 måneder
-Aktiviteten som I går til skal være i et større fællesskab for at personen, som du er følgeven for, har mulighed for at kunne fortsætte efter de 6 måneder, f.eks. en fodboldklub eller et kor. Idéen er ikke at I mødes kun I to til at f.eks. gå ture sammen eller gå på cafébesøg.
-Du skal deltage i en introduktionsaften og i løbende sparringsaftener for frivillige følgevenner 

Sådan bliver du frivillig følgeven:

Du bliver inviteret til en samtale, hvor du kan høre mere om Følgeven Aarhus
Er du stadig interesseret, deltager du i en introduktionsaften og vi finder et godt match til dig
Der afholdes et hilsemøde, hvor I møder hinanden for første gang
Herefter følges I til den aftalte aktivitet

Læs mere om Følgeven på www.følgeven.dk.

Følgeven Aarhus er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Frivilligcenter Aarhus. Tilbuddet skal give personer med en psykisk såbarhed bedre muligheder for at deltage i byens forenings- og fritidsaktiviteter.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...