volunteering
Frivillighed
social
Social

Opslaget udløber

om en måned

Oprettet for

5 måneder siden

Pris:

Gratis

Tag et PITSTOP

Mød andre og bliv frivillig

I foråret 2018 åbnede Røde Kors Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune PitStop, et omsorgscenter for syge hjemløse. PitStop har plads til otte beboere og et ophold har typisk en varighed på to uger. Omsorgscenteret drives af en daglig leder, derudover er alle frivillige.
De sidste 6 måneder har bekræftet os i at PitStop har potentiale til at blive meget mere end én seng at sove i. Vi oplever at alkoholikere forlader os ædru med intentionen om ikke at drikke igen. Dette skyldes de relationer de får til vores frivillige, som stiller op som medmennesker og møder de hjemløse i øjenhøjde.
Har du lyst til at gøre en forskel for et andet menneske som er i en svær situation?
Som frivillig på PitStop har du en vagt hver/anden uge. Du bestemmer selv timeantal. Vi har behov for hjælp om eftermiddagen, aftenen og i weekender. Der er ingen nattevagter. Vores beboere er meget forskellige så der kan være meget stor forskel på hvad en vagt indebærer. I finder sammen ud af, hvad I har lyst til at lave den dag du er der.
I kan f.eks.
gå en tur
spille kort/spil
se TV
lave mad
eller noget helt andet. Alle idéer og initiativer er velkomne.
Vil du være frivillig på PitStop? Eller vil du gerne vide mere om hvordan det er at være frivillig på omsorgscenteret? Så tøv ikke med at tage kontakt enten på mail ppvib@dadlnet.dk eller telefon 23960546.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...

social
Andre opslag i Social