experiences
Oplevelser
social
Social
culture
Kultur & Samfund

Pris:

Gratis

Fællesskab om meget budgetvenlige oplevelser

Kunne du godt tænke dig flere oplevelser sammen med andre, uden at det koster en bondegård?

Er der andre, der kunne tænke sig et fællesskab med fokus på gratis eller helt billige oplevelser? Uanset om man lever på en sten af lyst eller nød, kunne det være fedt at være en gruppe, der fandt og fandt på aktiviteter og oplevelser i den helt billige ende.
Det kunne f.eks. være:
- sightseeing i vores egen by. Vi skiftes til at vise vores respektive bydele frem. Vi har selv provianten med, eller måske vil nogen lægge hus til til sammenskudskaffebord?
- gratis musikoplevelser. Musikhuset har haft gratis foyerkoncerter, måske kommer de tilbage, når verden ikke længere er af corona-lave? Personligt er jeg mest til rock og drømmer om at finde et sted med fed rock, gratis entré og billige øl :-)
- vi kunne samle frugt og bær i naturen og sylte? (Ikke at jeg har syltet noget i hele mit liv, men vil gerne lære det).
- Til jul kan vi lave storproduktion af julesmåkager og slutte af med prøvesmagning :-)
- Måske holder et lokalt galleri fernisering, og der er stemning for en på kunst-opleveren?
Der er mange muligheder i by som Aarhus - måske har du flere idéer?

Jeg er 50, nok lidt yngre af sind, mor til en teenager og freelancer med svingende indtægt. Med mit opslag vil jeg gerne slå et slag for, at økonomien ikke skal være afgørende for ens sociale liv. Jeg håber, der er andre derude (uanset alder), der er friske på at udforske de budgetvenlige muligheder her i byen.

Mange hilsner
Ulla

Kommentarer

Lise Hougaard

24 dage siden

Hej Ulla. Superfedt opslag - jeg er frisk :)

Marian Kaspersen

22 dage siden

Hej Ulla. Det lyder som et rigtig initiativ og forum. Jeg er med på det hele. 🙂

Kirsten

21 dage siden

Hej Ulla! En super ide ( jeg har selv overvejet noget ligende : ). så jeg har måske nogle ideer. Jer er også frisk og med på det meste. Vh Kirsten

Ulla Skou Holbech

Vært
20 dage siden

Hej Lise, Marian og Kirsten! Super, at I er med på koncepten og rigtigt godt med flere idéer. Flere hjerner tænker bedre end en ;-) Skal vi finde en dag til at mødes?

Ulla Skou Holbech

Vært
20 dage siden

...konceptet ;-)

Lise Hougaard

20 dage siden

Meget gerne. Jeg kan de fleste dage i ugens løb. I kommende uge (26) dog ikke onsdag og fredag.

Marian Kaspersen

20 dage siden

Alletiders. Kan kun sidst på eftermiddagen eller aften pga. job. 

Jeg vil også gerne med :-)

Kirsten

20 dage siden

Super, at mødes. Jeg kan i næste uge, så foreslå trygt et 'budget venligt ' mødested ;  )! Vh Kirsten

Jeg er ikke hjemme fra tirsdag til torsdag i næste uge.

Anneline Kirkegaard

20 dage siden

Jeg er netop flyttet til Aarhus efter 3 år i Spanien, før det mange år i København og jeg er vokset op i Nordsjælland. Så er nok ikke verdens bedste kandidat som tour-guide i byen, tilgengæld har jeg alle min mormors gamle opskrifter på julesmåkager :-) Da Jeg også har arbejdet som selvstændig konsulent siden 2017 kender jeg alt til den svingende indtægt og derfor passer konceptet helt perfekt!

Ulla Skou Holbech

Vært
19 dage siden

Også velkommen i den spirende klub til Mette og Anneline. Det er fedt, at vi er så mange, der kan se fidusen ved de gratis/meget billige glæder :-) Hvad siger I til næste lørdag d. 27. juni? Mødested? Altså, jeg lægger for så vidt gerne stue til (lige syd for City Vest i Brabrand, 12'eren går til døren), men måske er der mest stemning for et udendørs mødested af hensyn til 'ronaen (eller andet).

Vi kan måske også mødes i min kolonihave, alt efter, hvor mange vi bliver. Ellers har vi en fællesgrund i foreningen med flere bord-bænk sæt, hvor vi godt kan være flere...

Lise Hougaard

19 dage siden

Jeg kan godt lørdag den 27/6. Det må være deltagerantallet, der afgør, om vi skal mødes inde eller ude - jeg føler for, at vi opfører os klogt og ansvarligt. Vejrudsigten for næste lørdag er lidt usikker, men det bliver varmt og måske slipper vi for regn :) At være ude i dejlig regn på en varm dag er vel også en budgetvenlig fornøjelse, ikk'? :D

Glæder mig meget til at hilse på jer!

Marian Kaspersen

19 dage siden

Jeg går på ferie  på fredag, så den kommende tid kommer til at knibe for mit vedkommende. Så vidt jeg kan se er imorgen mandag en mulighed hvor alle kan komme. Men det vigtigste er vel også at få gang i det her super gode initiativ og mødes uanset om alle kan, det vil i hvertfald være ærgerligt det ikke kommer op og stå. 

Anneline Kirkegaard

19 dage siden

Jeg kan også godt Lørdag d. 27/6. Jeg er fleksibel hvad angår mødested så længe det er muligt at komme frem på cykel eller med offentlig transport da jeg ikke kører bil :-) Enig med Lise i at antal (og vejr) må afgøre om vi er inde eller ude.

Ulla Skou Holbech

Vært
19 dage siden

Vi er 7 indtil videre - os, der har rumsteret herinde, og en, der har skrevet til mig på mail.

Kirsten

18 dage siden

Hej ! Jeg kan godt lørdag d 27/6. Er fleksibel i forhold til, hvor og hvad, så længe der går offentlig transport. Men er også obs på Coronaen. Jeg synes kolonihaven lød som en god ide, hvis det er tørvejr, måske skal vi finde en plan B, hvis det styrter ned? Mange hilsner fra Kirsten

Jeg kan også lørdag d. 27/6

Ulla Skou Holbech

Vært
16 dage siden

Hej igen - der gik lige voldsomt meget arbejde i den her :-) I skal være velkomne her på Louisevej 46, 2. tv i Brabrand. 12'eren holder så godt som uden for døren, og står man af linje 4 og 11 på Silkeborgvej ved City Vest, er der kun 5 minutters gåtur herned. Vil kl. 13.30 passe? Eller det bedre med et formiddagsmøde, fx kl. 11?

Lise Hougaard

15 dage siden

13.30 passer mig bedst, men jeg kan være fleksibel :) Det er nok værd at være opmærksom på, at folk ikke automatisk får besked om din opdatering her på siden.

Skal jeg tage noget med?

Ulla Skou Holbech

Vært
15 dage siden

Hej Lise!

Jeg er også mest til eftermiddagstiden :-) Jeg har ikke lige fattet, hvordan man kan finde e-mailadresserne, så satser på, at folk tjekker her :-)

Jeg regner med at bikse en kage sammen, så det behøves ikke - men tak for buddet!

Lise Hougaard

15 dage siden

Hej Ulla

Tænk, jeg mente bestemt, der var en måde at kontakte folk på, men jeg kan heller ikke selv lure den ... Pyt, din satsning skal nok gøre tricket. Uhh, hjemmebagt kage - det lyder godt (og set ud fra mit perspektiv som en yderst budgetvenlig oplevelse :D ).

Vi ses på lørdag.

Anneline Kirkegaard

15 dage siden

13:30 passer også rigtig fint for mig :-) Jeg glæder mig til at møde jer på Lørdag :-)

Anneline Kirkegaard

15 dage siden

Jeg skimmede lige hurtigt FAQen - og uden at vide det med sikkerhed så tror jeg notifikationer (på mail) måske hører sammen med "tilmeld" funktionaliteten som man kan vælge når opslagt oprettes, det giver jo bare kun mening at bruge når der er tale om en enkelt fastsat dato og tidspunkt.

Værten der har oprettet opslaget får synliggjort mailaddressen på dem der har valgt "kontakt" for at skrive en privat besked. Så en lidt manuel process, men vi kan hver især lige vælge at sende en kort besked til Ulla så hun får vores mail addresser - og man kan evt. skrive sit mobil nummer også - så er der en let måde at dele en fælles besked uden at alle skal nå at logge på Genlyd og checke om der er nyt.

Go' dag til jer alle :-)

Lise Hougaard

15 dage siden

Anneline er frisk fra morgenstunden - en god gammeldags mailingliste; det er da sådan, den skal skæres :)

Kirsten

15 dage siden

Hej! Har også store problemer med at få beskederene. Kl 13.30 passer mig bedst, men er fleksibel, så Ulla ; skriv venligst hvornår,her på Genlyds side, da jeg har lidt problemer med mailen. Og fortsat god dag til alle. Vh Kirsten

13:30 lørdag er noteret :-)

Ulla Skou Holbech

Vært
14 dage siden

Så ses vi i morgen kl. 13.30. Glæder mig til at se jer :-)

Min tanke er, at vi laver en Facebook-gruppen (lukket) - forudsat at alle er på Facebook. Men det er et af punkterne på dagsordenen i morgen - ud over kage :-)

Hej Kirsten,

Hvis jeg forstod dig rigtigt har du ikke nogen FB profil og er derfor ikke med i kommunikationen der foregår der. Vi har indtil videre primært udvekslet lidt idéer og tilkendegivet hvilke interesseområder vi hver især har.

Lise og jeg har dog lavet en aftale om at mødes Søndag d. 12 Juli hvor der er en gratis jazz koncert i Musikhuset kl. 12:00

Det faldt vist ikke i ret manges smag med Jazz, men jeg er ikke helt sikker på hvordan du står ift. den genre, men du er velkommen hvis du vil med. Vi har endnu ikke aftalt nærmere om mødested og tidspunkt.

Jeg ved ikke om links virker her på Genlyd, men hvis ikke kan du måske kopiere ind i din browser og læse mere:

https://musikhusetaarhus.dk/arrangementer/steen-rasmussen-quinteto-featuring-josefine-cronholm/?fbclid=IwAR3Es7QditpYeMQP1HXODAH1_4hCwGCTHPnnz7xVpYCGc6QLSp_wAyBWBEo

Og en lille praktisk ting, Ulla har jo mit mobil nummer, og det må gerne deles med Kirsten da det ikke er muligt at kontakte andre end "værten" på et opslag.

Alternativt, så klik ind på mit opslag om Strikkecafé og kontakt mig direkte derigennem selvom du ikke er interesseret i at strikke :-)

Kan efterhånden godt se at både navigation og kommunikation via Genlyd kræver lidt "kreative" løsninger...

God weekend til alle der måtte læse med :-)

Lise Hougaard

7 dage siden

Tak - jeg ønsker jer også en god weekend 😊

Ulla Skou Holbech

Vært
7 dage siden

Kirsten er kommet med i FB-gruppen :-) Skulle der være andre, der læser med og er interesserede i vores tiltag, kan man sende en anmodning om indlemning i vores Facebook-gruppe "GLÅ Budgetvenlig".

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...

social
Andre opslag i Social