Få hjælp til videoopkald med dine nærmeste

Ved du, hvordan du kan få kontakt til dine børn, børnebørn og venner via online videoopkald? 🤔 Ring til DokkX og få hjælp.

I disse dage, hvor mange sidder isolerede hver for sig, er opkaldsfunktioner som FaceTime, WhatsApp, Skype og Messenger osv. guld værd. Disse platforme giver os nemlig mulighed for at være nærværende sammen med andre mennesker, uden at vi behøver være til stede i samme rum 🙋‍♀️🙋‍♂️ Du kan selvfølgelig lave et helt almindeligt telefonopkald, men at kunne se hinanden mens man taler sammen, er ofte langt mere værdifuldt.

Fortvivl ikke, hvis du ikke ved, hvordan du skal komme i gang, for vi er her for at hjælpe dig. Vores ”virtuelle Apps Café” er åben for dig på alle hverdage mellem kl. 10 og 14. Ring blot på telefon 60219416 📞

På en normal hverdag på DokkX kan ALLE komme ind fra gaden og få hjælp til deres tablets og smartphones. Vi lader os ikke begrænse af, at man ikke kan møde fysisk op. Derfor: hvis du har generelle spørgsmål omkring apps og funktioner på din tablet eller smartphone, skal du heller ikke tøve med at ringe til os. Det samme gælder, hvis du bare gerne vil have inspiration til eksempelvis nye spil eller hjernetræningsapps, som du kan fordrive tiden med 😊

#sammenhverforsig

Interessekategorier

Social

Oplevelser

Kultur & Samfund

Spørgsmål og kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...

Arrow
Har du spørgsmål til dette opslag, kan du stille dem i kommentarsporet nedenfor.
Kryds