28

aug. kl. 16:00

workout
Motion
social
Social
nature
Natur

Oprettet for

24 dage siden

Postnr:

8000

Pris:

Gratis

Kom med ud og prøv byens motionsfællesskaber

Er du klar til at få sved på panden og smil på læben? Så er du hermed inviteret med i GENLYDs nye bevægelsesklub.

Sammen tager vi rundt og besøger nogle af byens gratis motionsfællesskaber, så du kan se, om det er noget for dig, og du kan møde andre, som har lyst til at følges.

Du kan være ung, ældre eller lige midt imellem, og din fysiske form er ikke vigtig. Det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig og møde nye mennesker. Vi planlægger blandt andet at besøge en gågruppe, en boldgruppe og søndagstræningen SICK Project. Der vil også være rig mulighed for, at du kan komme med dine egne ideer. Du kan deltage i så mange eller så få aktiviteter, som du har tid og lyst til. Vil du være med?

Så kom med, når vi mødes første gang:
Onsdag d. 28. august kl. 16-17.30 i Mindeparken.
Vi mødes ved de udendørs træningsredskaber i toppen af parken. Her hilser vi på hinanden, taler om planer og ideer og ”bryder isen”. Vi byder også på lidt godt til ganen.

Tilmelding her på siden.
Spørgsmål kan du stille til Marie fra GENLYD, tlf. 41 85 95 86, jemaha@aarhus.dk
Hvis du ikke kan komme d. 28. august, er du meget velkommen til at være med i løbet af efteråret alligevel – bare ring eller skriv.

Her skal vi være

Mindeparken , 8000

Kommentarer

Desværre er onsdag den dag jeg går til akvarelmaling. Er det altid onsdag eller kun første gang?

GENLYD-teamet

Vært
22 dage siden

Hej Merete! Ugedagen kommer til at afhænge af de aktiviteter, vi besøger - så nej, det vil ikke altid være om onsdagen :-)

Ole Hansen

21 dage siden

Hej Jeg er med :-)

GENLYD-teamet

Vært
18 dage siden

Fedt Ole :-) Vi glæder os til at se dig.

Tk

18 dage siden

Mægtigt initiativ!! 🙂

Jeg er lige stødt på en flyer om Marselisfestival - hvor der lørdag 31/8 fra kl. 9-14 er mulighed for at afprøve forskellige sportsgrene

https://www.1900am.dk/marselis-tryout

Syns det passer så godt med jeres opslag. Dog ligger så kort efter første møde, så måske jeg selv skulle skrive et opslag?

Mvh. Tonje

GENLYD-teamet

Vært
18 dage siden

Hej Tonje. Sikke en god idé! Det er da helt oplagt at tage flyeren om Marselisfestival med på vores første møde d. 28.8., så kan det jo være, at der er nogen, som vil med :) Men hvis du vil have lidt bedre tid til at finde følgeskab, er det også en super idé at du laver dit eget opslag allerede nu, hvis du har lyst :)

Dybdal Jensen Ulla

13 dage siden

Skal man tilmelde sig el. møder man bare op?

Jeg møder op for st prøve det og for at finde ud af om det kan være andet end onsdage.

GENLYD-teamet

Vært
11 dage siden

Hej Ulla, du må meget gerne tilmelde dig her på siden, så vi har en idé om, hvor mange der kommer :)

Og Merete, dejligt du kommer - så må vi se, om aktiviteterne kan passes sammen med resten af dit program :)

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...