creativity
Kreativitet
social
Social

Oprettet for

6 måneder siden

Postnr:

8000 Aarhus C.

Pris:

75 kr.

*Pris for det årlige foreningskontigent

Vi mødes på Syværkstedet

Strik, sy og hækl dine egne kreative kreationer på Værkstedet midt i Aarhus. Og nyd arbejdet undervejs med en kop kaffe og god snak.

Er du vild med at strikke, sy, hækle eller på anden måde være kreativ indenfor håndarbejde? Er du pensionist eller efterlønner? Og har du lyst til at møde nye mennesker? Så er vi måske lige noget for dig.

Værkstedet er et stort frivillighus lige midt i Aarhus for pensionister og efterlønnere i Aarhus Kommune, der indeholder mange mindre værksteder som fx vores værksted for håndarbejde.

Hver tirsdag kl. 11.00 og onsdag kl. 13.00 mødes en håndfuld kvinder til hyggeligt samvær med strikning, hækling, syning og patchwork. Og du er meget velkommen.

Om du er den erfarne syerske eller den nysgerrige novice, er ikke vigtigt. Bare du tager del i fællesskabet, passer på inventaret og rydder op inden du smutter. Vi tror på hjælp til selvhjælp. Det betyder, du altid kan få et godt råd eller en hjælpende hånd. Men også at du er mere end velkommen til at byde ind, hvis du ved noget, vi andre ikke ved. Mangler du materialer, kan du i mindre omfang købe hos os.

Har vi fanget din interesse? Tag fat i vores pedel Niels Andersen på 41 85 45 76 eller anni@aarhus.dk. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 8.00- 15.00. Det årlige foreningskontingent er 75 kr. Læs mere på https://vaerkstedetaarhus.dk/

Vi glæder os til at se dig!

Her skal vi være

Østergade 40 , 8000 Aarhus C.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...