social
Social
volunteering
Frivillighed
culture
Kultur & Samfund

Opslaget udløber

om 4 måneder

Oprettet for

3 måneder siden

Postnr:

8000

Pris:

Gratis

ANONYME BORGERE MED SMERTER

Selvhjælpsgrupper, workshops, foredrag og undervisning

Hver uge åbner ABMS døren i Frivilligcenter Aarhus for borgere med smerter og indimellem også for deres pårørende. Vi samarbejder om et godt liv på tværs af forskellige smerteproblematikker.

Vi har selvhjælpsgruppe hver 14. dag for alle med smerter, unge-gruppe en gang om måneden og workshops, gæsteundervisning og foredrag de øvrige uger. Vi opstarter desuden ABMS' netværksgruppe for mænd med smerter i September.
Vi får blandt andet besøg af fysioterapeuter, psykologer, pårørende og erfarne borgere til foredrag, gæsteundervisning og workshops.
Vi arbejder stadig på, at fundraise til ABMS' kunstudstilling, "Smerter og livskvalitet", i Trafikhallen på Aarhus Raadhus i Oktober. Hvis du lever med smerter, selv eller som pårørende, kan du være med til at udstille fotos, malerier eller andet håndværk indenfor emnet "Smerter og livskvalitet".


Kontakt:
Formand,Ditte Pode, pr. mail: dittepode@abmsdanmark.dk
Hjemmeside: ABMSdanmark.dk
Facebook: ABMS - Anonyme Borgere Med Smerter
Instagram: @dittepode (Formanden)

Mere om ABMS:
ABMS er en non-profit organisation med vision om at skabe ABMS-grupper baseret på frivillighed i hele Danmark. Fællesskabets koncept er iværksat af Ditte Pode, som også har konstrueret ABMS på baggrund af sine studier af programmer og metoder i livsstilsændringer. ABMS' program indeholder viden og smerter og redskaber til smertehåndtering, men vi får også MEGET ud af de samlede erfaringer der ligger i gruppen og som ofte giver stof til eftertanke og inspiration.

Konceptet ABMS ligner Anonyme Alkoholikere, idet vi arbejder med et 12-trins program der indeholder øvelser, som tilpasses individuelt. Desuden er ABMS baseret på frivillighed og vi værner om hinandens anonymitet.
Programmets trin og trinøvelserne er målrettet borgere med smerter, som enten forsøger at opnå eller opretholde livsstilsændringer (fx kost, træning og andre vaner) og borgere med kroniske smerter (smerter som har stået på i mere end 3 måneder).
Til møderne bruger vi trinene som temaer; fx accept, afbalancering og prioritering, sociale relationer eller smertehåndtering mm.

Vores yngste deltager er pt. 21 år og den ældste er pt. 71. Vi LYTTER til alle der kommer og vi tilpasser vores aktiviteter til jeres behov.

Her skal vi være

Frivilligcenter Aarhus, Grønnegade 80, 1. og 3. sal, 8000

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...