DIY-fællesskab


Her samles alle DIY-interesserede, hvor du kan finde dit fællesskab, komme med idéer til temaer og holde dig opdateret på nye opslag fra DIY-klubben

Vil du møde andre over kreative projekter? Så er dette opslag lige noget for dig. Her er det muligt at komme i kontakt med andre krea-interesserede, finde sammen i dit eget krea-fællesskab, komme med forslag til temaer og holde dig opdateret på nye workshops fra GENLYDS DIY-klub.

I november startede GENLYD DIY-klubben, som hen over efteråret har arrangeret diverse DIY-workshops. Det har da været stor tilslutning til. Desværre har vi ikke plads til alle hver gang, hvilket er rigtig ærgerligt. Derfor har vi startet DIY-fællesskabet, hvor alle jer krea-interesserede nemt kan række ud til hinanden og måske starte jeres egen klub. 🎨🧶✂️ Det er nemlig rigtig hyggeligt at lære nye mennesker at kende over forskellige nørklerier - og vi ved, at der er rigtig mange, der også synes det er hyggeligst at lave noget kreativt sammen med andre. I er altid velkomne til at spørge efter idéer eller opskrifter, som vi bruger i GENLYDs DIY-klub - vi vil nemlig rigtig gerne hjælpe andre DIY-klubber i gang, så vi sammen kan få DIY-fællesskaberne til at gi' GENLYD 💙

I kommentarsporet kan du:
👋 Søge andre, der deler din krea-interesse. Måske vil du helst bare strikke? Eller tegne og male? Der er helt sikkert andre, der deler din interesse og som gerne vil mødes om noget kreativt 🧶🎨✂️

💡 Komme med idéer til temaer til GENLYDs DIY-klub

✔️ Holde dig opdateret på nye opslag fra GENLYDs DIY-Klub


De bedste krea-hilsner
💙 GENLYD-teamet 💚

Interessekategorier

Kreativitet

Strik og hækling

Tegne og male

Spørgsmål og kommentarer

Hej Er det kun for kvinder ?

Svar
23 dage siden

Hej Ole. Tak for din besked. Det er det bestemt ikke, alle kønsidentiteter er velkomne. DIY-fællesskabet (dette opslag) er for alle krea-interesserede. Her kan du søge andre at dele din interesse med og måske starte din egen klub 😊 De bedste hilsner Lea Marie, GENLYD

Svar
22 dage siden

Jeg ville være meget interesseret :)

Svar
23 dage siden

Hej alle DIY-interesserede. Så er der kommet en ny workshop op. Vi skal lave Kintsugi den 15. december. Du kan tilmelde dig på opslaget her: https://genlydaarhus.dk/opslagstavle/DuT7iAFCcQjGL4sMT/

Vi har desværre et begrænset antal pladser pga. Covid-19-restriktioner, men bare rolig. Når du ikke at få en plads, så kan du altid søge andre interesserede her i kommentarsporet og starte din egen DIY-klub :)

De bedste hilsner

Lea Marie, GENLYD

Svar
23 dage siden

Hej med jer :-) 

Er det her jeg skal skrive en kommentar for at få notifikationer om pladser på de ellers fyldte krea hold? 

Svar
20 dage siden

Hej Gabi :) Ja, vi skriver i dette kommentarspor, hvis der kommer ledige pladser på nogle af de fyldte workshops - og så får du automatisk en notifikation om vores besked. Jeg kan også fortælle, at der inden længe vil blive oprettet en række nye workshops, så det er værd at holde øje :) De bedste hilsner Lea Marie, GENLYD

Svar
19 dage siden

Kære hæklere, der var til workshop i går 👋🧶 Der er en, der har glemt nogle hæklenåle. De ligger nu i receptionen på Folkestedet og kan afhentes der 🤗 De bedste hilsner Lea Marie, GENLYD

Svar
17 dage siden

Kære hæklere🌻 Flot indsats igår👍🏻 I blev udfordret af den magiske ring, med sin helt egen vilje og garnet, som ville danse i alle retninger🧶 Prøv at hækle med 100% bomuld og I vil føle jer som en dronning over garnet💃🏻 God fornøjelse🌸 Camilla 

Svar
17 dage siden

Hej alle skønne og kreative mennesker i DIY-fællesskabet. Vi har fået et afbud til en af vores workshops i DIY-klubben. Find opslaget her: https://genlydaarhus.dk/opslagstavle/Tip9L4JGbXNuEzaMS/aAiXGrfG6bvqeC8pF/

De bedste hilsner,

Trine, GENLYD

Svar
17 dage siden

Hej igen, den sidste plads er nu taget - men vi vil meget gerne hjælpe med at booke et lokale på Folkestedet en anden dag, hvis der er nogen herinde, der kunne være interesseret i at mødes og lave julepynt. Det er bare lidt hyggeligere at lave sammen. Hilsen Trine, GENLYD

Svar
17 dage siden

Hej alle,

Så er vi så småt begyndt at planlægge GENLYDS DIY-klub for 2021. Den første workshop bliver d. 15/1 og er nu at finde på opslagstavlen. Så er du mellem 18 og 30 (eller der omkring), så hop ind og se om workshoppen kunne være noget for dig.

De bedste hilsner Trine, GENLYD

Svar
15 dage siden

Kære DIY-interesserede🧵🧶🎨 Der er to ledige pladser til workshoppen i eftermiddag, hvor vi skal upcycle vaser, skåle mm. Hvis du har lyst til at være med, så tilmeld dig her👇https://genlydaarhus.dk/opslagstavle/HvftB4vZYaNDcZEJk/

Jeg håber, vi ses :) De bedste hilsner Lea Marie, GENLYD

Svar
11 dage siden

Kære alle krea-interesserede 👋 Jeg kom ved en fejl til at slette opslaget om åben hækle- og strikkeklub på Folkestedet 🤦‍♀️ Ups! Men har oprettet et nyt opslag for klubben, som du kan tilmelde dig her👇

https://genlydaarhus.dk/opslagstavle/t8wRs4EphgN437iyF

På opslaget kan du også finde information om dagens strikke- og hækleklub klokken 16 på Folkestedet (og de fremtidige klubber).

God fornøjelse 🙌

De bedste hilsner Lea Marie, GENLYD

Svar
3 dage siden

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...

Arrow
Har du spørgsmål til dette opslag, kan du stille dem i kommentarsporet nedenfor.
Kryds