creativity
Kreativitet
social
Social

Oprettet for

5 måneder siden

Pris:

Gratis

Vi mødes på Glasværkstedet

Lav smukke og farverige ting i glas på Værkstedet i Aarhus. Og nyd resultatet over en kop kaffe med os andre.

Har du også en lille glaskunstner gemt i maven? Er du pensionist eller efterlønner? Og har du lyst til at møde nye mennesker? Så er vi måske lige noget for dig.

Værkstedet er et stort frivillighus lige midt i Aarhus for pensionister og efterlønnere i Aarhus Kommune, der indeholder mange mindre værksteder som fx vores glasværksted. Om du er den erfarne glashåndværker eller den nysgerrige novice, er ikke vigtigt. Bare du tager del i fællesskabet, passer på inventaret og rydder op inden du smutter. Vi tror på hjælp til selvhjælp. Det betyder, du altid kan få et godt råd eller en hjælpende hånd. Men også at du er mere end velkommen til at byde ind, hvis du ved noget, vi andre ikke ved. Mangler du materialer, kan du i mindre omfang købe hos os.

Har vi fanget din interesse? Tag fat i vores pedel Niels Andersen på 41 85 45 76 eller anni@aarhus.dk. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 8.00- 15.00.

Vi glæder os til at se dig!

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer...

social
Andre opslag i Social