Postnr:
8270
Pris:
35 kr.
*Pengene overføres til 6083 2325
Bålmøde i naturen for stressede kvinder
Kom og mød andre kvinder, der står i samme situation som dig. Vi laver mindfulness og meditationer i skoven, og bagefter spiser vi bålmad sammen.
Jeg hedder Gitte Grand Bang, og jeg er naturcoach. Jeg har fået midler fra Genlyd-puljen til at lave et naturfællesskab for stressede kvinder i Aarhus i 2024, hvor vi mødes 1-2 gange om måneden.
Formålet er at skabe et fortroligt rum, hvor stressede kvinder kan mødes og dele stort og småt over bålet. Vi vil sammen lave mindfulness-øvelser og meditationer i naturen, og bagefter får vi en kop varmt og noget sødt eller vi laver mad sammen over bål eller Trangia.
Det er dokumenteret, at naturen har en positiv effekt på stress, men det er sjældent, at stressede har overskud til selv at komme ud i naturen, og de ved måske heller ikke, hvad de skal gøre for at få den gavnlige effekt.
Det hjælper jeg med. Jeg har stor erfaring med at lave ”sansebade”, naturmeditationer og naturterapeutiske øvelser i naturen, som hjælper med at få ro i hoved og krop, når nervesystemet er på overarbejde.
Jeg har været sygemeldt med stress, og jeg ved, hvor invaliderende, ensomt og skamfuldt, det kan være. Jeg brugte selv naturen som del af i min helbredelse og ønsker at videregive den glæde og ro, det giver at komme i kontakt med naturen.
BÅLMØDE D. 11. MAJ
Det du tilmelder dig her, er bålmødet d. 11. maj, hvor vi mødes ved bålpladsen i Havreballe Skov. Vi starter med at hilse på hinanden, og så guider jeg naturterapeutiske øvelser (sanseøvelser, meditation osv.) i ca. en halv time.
Derefter laver jeg bål i bålhytten, og så laver vi mad over bål og spiser sammen. Maden er vegetarisk, og jeg serverer vand til.
Du kan komme, som du er, og være med til det, du kan, og det er selvfølgelig ok at melde fra på dagen, hvis du har en dårlig dag og ikke har energi til det.
Jeg står for indkøb, grej og service, og du skal bare tage praktisk tøj og sko på, som godt må blive beskidt og lugte af bål, og som kan holde dig varm og tør.
Du tilmelder dig ved at overføre 35 kr. til 6083 2325 og skrive dit navn. Der er tilmeldingsfrist d. 9. maj. Din tilmelding er bindende og gælder fra jeg har modtaget betalingen.
NB! Hvis der ikke er flere pladser, og du er interesseret, så skriv til mig på gittegrand@hotmail.com, og så laver jeg en venteliste, da der ofte kommer afbud.
For en god ordens skyld skal jeg oplyse om, at al færdsel i skoven er på eget ansvar.
BLIV MEDLEM AF FACEBOOK-GRUPPEN
Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, er du velkommen til at blive medlem af Facebook-gruppen ”Naturfællesskab for stressede kvinder i Aarhus”, så du får info om møderne på din ”væg”. Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/1461152131281521/
Interessekategorier
Madlavning
Meditation og mindfulness
Natur
Her skal vi mødes
Ørneredevej 23 (p-pladsen ved DUI leg og virke), 8270
Spørgsmål og kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne skrive og læse kommentarer...