Filtrér på kategori:

social
Social
litterature
Litteratur
nature
Natur
food
Mad
culture
Kunst & Kultur
education
Kurser og læring
music
Musik
business
Karriere
games
Spil
sport
Sport & fitness
tech
IT & Teknologi
crafts
Håndværk

Om GENLYD

Vover du pelsen og rækker ud til mennesker nær dig og inviterer på kaffe eller en gåtur? Er du en del af en forening, hvor I er opmærksomme på, hvordan I inviterer flere med og tager godt imod nye? Er du behjælpelig, når en i kollegagruppen eller til vejfesten ikke ved, hvor han skal finde en plads ved bordet? Hvis du kan sige ja til nogen af de ting eller føje flere eksempler til listen, så er du en del af GENLYD.

GENLYD er startet af Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, og missionen er at gøre det muligt for alle i Aarhus at blive en del af et fællesskab. Gode liv handler nemlig ikke kun om at have det godt fysisk; vores trivsel hænger tæt sammen med de relationer, vi har (brug for) som mennesker. Det gælder uanset, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

GENLYD arbejder hver dag for at skabe møder mellem mennesker og udbrede kendskabet til de muligheder og potentielle venskaber, der er lige uden for din dør – hvad enten du bor i Tranbjerg, Aarhus C eller Gellerup. Drømmen er, at vi sammen gør Aarhus til en endnu mere inviterende by, hvor vi åbner fællesskaber op, siger ’kom med’ og rækker ud til hinanden.

  • GENLYDAARHUS er en digital opslagstavle, hvor vi som aarhusianere kan dele interesser og fællesskaber og invitere flere til at være med. Med få klik kan du f.eks. søge efter nogen, der vil mødes til en kop kaffe, gåtur eller oplevelse i byen. Har du spørgsmål til siden, så tjek vores ’Hjælp og FAQ’. Læs mere – klik her…
  • GENLYDs Fællesskabsformidler, Louise Kortegård, kan hjælpe, hvis du søger nye venskaber og fællesskaber i byen – og har brug for en personlig snak om mulighederne nær dig. Læs mere – klik her…
  • GENLYD-puljen støtter fællesskabende initiativer i Aarhus. Læs mere – klik her…
  • Bestil GENLYD-postkort, der kan bruges som invitationer til naboer eller andre. Læs mere – klik her…

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, ideer eller ønsker til genlydaarhus.dk er du meget velkommen til at kontakte Louise Kortegård på 4187 3687 eller kelo@aarhus.dk. Der er også en god chance for, at Louise kan hjælpe dig, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på siden.

Vil du gerne vide mere om GENLYD, er du velkommen til at kontakte Mia Saskia Olesen, programleder, GENLYD, på 4185 9177 eller omis@aarhus.dk