Find et sted at være
Vi har samlet en liste over steder, du kan mødes med din gruppe eller klub
Mangler du et sted at mødes med andre?
Vi har samlet en liste over steder i hele Aarhus Kommune, hvor du kan låne lokaler gratis. Så vil du gerne starte en strikkeklub? Mødes og lave mad med andre i et køkken med plads til alle? Arrangere en filmklub? Eller finde et sted at spille brætspil?
På listen finder du lokaler, så du nemt kan finde noget i nærheden af dig. Så slå dig løs og find det perfekte sted til dig og din nye gruppe!
Du booker lokalerne ved at følge vejledningerne på de enkelte hjemmesider her:
Folkehuse (lokaler, køkken, café, værksteder, træningslokaler)
Vil du gerne mødes i dit lokalområde, så kan du I kommunes 37 folkehuse låne hyggelige lokaler i forskellige størrelser. Du kan også låne køkkener, hvis du vil mødes i en mad- eller kageklub, eller du kan sætte dig i caféen, som findes i mange af folkehusene.
Ved flere af folkehusene er der også forskellige udendørs faciliteter til f.eks. petanque, krolf og pizzaovn.
Frivillighuse (lokaler, køkken, café, krearum, værksteder, musiklokaler)
Folkestedet og Værkstedet er Aarhus Kommunes to frivillighuse, hvor du kan låne lokaler gratis til de aktiviteter, du gerne vil mødes med andre om. Her kan du finde alt fra små lokaler til store sale og værksteder.
Ved Folkestedet er der også græsplæner, klatrevæg og bålplads, som du til enhver tid kan benytte.
Biblioteker (lokaler)
På Aarhus Kommunes biblioteker kan du låne sale og mødelokaler. Her kan du for eksempel holde din læseklub eller tage dine kreating under armen og mødes med andre. På Dokk1 er idélap nemlig tilgængeligt for alle, som er det område på rampen, hvor alle Dokk1s kreating står til fri afbenyttelse.
Ungdomskulturhuset Aarhus (UKH) (lokaler, køkken, krearum, værksteder, musiklokaler, brætspil)
Er du mellem 15 og 30 år, så kan du låne køkken til en madklub, sy i krearummet eller spille brætspil det store fællesområde. UKHs fællessområde er altid tilgængelige - både indendørs og udendørs.
Kender du til et gratis mødested, som endnu ikke er på listen? Send os et tip på genlyd@aarhus.dk.