Hvad skal vi mødes om?
Vi har samlet en liste over hyggelige og gratis ting, du kan lave med nye eller gamle bekendtskaber.
Har du brug for inspiration til, hvad du kan lave med nye bekendtskaber? Så se listen her, hvor vi har samlet gode idéer fra GENLYD-brugere, der er kommet med deres bud på, hvad man kan mødes om og gratis oplevelser i Aarhus.
Oplev byen sammen
Der findes mange fine steder rundt i og omkring Aarhus, hvor du kan tage en ny bekendt med på tur, og det behøver ikke at koste noget. Vi har samlet en liste herunder med ideer:
- Tag en tur i Væksthusene i Botanisk Have og oplev eksotiske planter og fine sommerfugle
- Tag til gratis events i Musikhuset
- Tag til gratis koncerter på Salling ROOFTOP
- Kom gratis eller billigt ind ind på Antikmuseet og Vikingemuseet
- Tag til åbne ferniseringer på ARoS
- Gå en tur i Marselisborg Dyrehave og nyd den smukke natur og de mange hjorte
- Tag en tur ned på Dokk1 – lån en bog sammen, deltag i en af de mange arrangementer eller se den nyeste udstilling
- Gå ud til Den Uendelige Bro og se ud over havet (fra maj til oktober)
- Se Stand up på Alberts og få et godt grin
- Tag ud på Geocaching – hvem mon bytter sig til den bedste skat?
- Gå en tur i Den Gamle By efter lukketid – der er nemlig åbent og gratis adgang
- Tag ind og se kunst på Kunsthal Aarhus – der er gratis adgang hver torsdag
- Hop en tur i vandet ved Bassin 7, Bellahage eller Den Permanente
- Find genbrugsguld på en af byens loppemarkeder
- Sov i shelter – få en masse frisk luft, tænd et bål og kryb ned i soveposen
Hyggelige aktiviteter hjemme
Det kan være rigtigt hyggeligt at få en ven på besøg, men nogle gange er det svært at finde frem til, hvad man skal lave. Vi har samlet en liste her - men husk, at du ikke behøver arrangere en masse for at få besøg:
- Lav lækker mad sammen – måske opdager du en ny livret
- Hiv dine brætspil frem og dit indre konkurrencegen
- Se hinandens yndlingsfilm – og spis en masse popcorn
- Vær kreative sammen – mal, strik, sy, tegn, lav perler eller noget helt sjette
Find oplevelser på Aarhusguiden
AarhusGuiden - din guide til oplevelser i Aarhus.
Har du en idé, som endnu ikke er på listen? Så send den til os på genlyd@aarhus.dk