Hop til indhold

GENLYD-puljen

GENLYD-puljen støtter fællesskaber i alle hjørner af Aarhus Kommune

Siden 2016 har GENLYD-puljen støttet over 1000 fællesskabende initiativer; alt fra opstart ad nye interessegrupper og netværk til styrkelse af naboskab i alle hjørner af Aarhus Kommune.
Har du også en idé, der kan bringe nye mennesker sammen og styrke fællesskaber i Aarhus? Så kan du søge GENLYD-puljen.

Om GENLYD puljen
GENLYD handler om at gøre det muligt for alle at blive en del af et fællesskab. Drømmen er, at vi sammen gør Aarhus til en endnu mere inviterende by, hvor vi åbner fællesskaber op, rækker ud til hinanden og siger 'kom og vær med'.
GENLYD-puljen støtter initiativer, hvor socialt samvær og muligheden for at møde nye mennesker er i centrum. Målet er at fremme fællesskaber, styrke naboskab og forebygge ensomhed. Du kan søge penge fra puljen, hvis du har en idé, der kan bringe mennesker sammen, eller hvis du er en del af et fællesskab og gerne vil invitere flere med.
Det afgørende er, at din idé skaber møder mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen.
  • Du kan søge op til 5.000 kroner (men søg kun det, du har brug for)
  • Du kan max opnå støtte én gang pr. år og ikke flere år i træk til samme initiativ
Puljen støtter ikke enkeltstående arrangementer og underholdning/udflugter for eksisterende grupper/fællesskaber.
Læs mere om, hvad puljen giver støtte til øverst i ansøgningsskemaet.
Sådan søger du GENLYD-puljen
  • Klik på linket her, læs vejledningen i toppen og udfyld ansøgningsskemaet.
  • Når du har udfyldt skemaet, så klik på 'send'.
  • Din ansøgning er nu sendt afsted.
Vi behandler ansøgningerne umiddelbart efter næste ansøgningfrist.

GENLYD-puljens næste ansøgningsfrist er 1. maj.
/media/okrDvPqTz2ctn58DA