Mød andre GENLYD'ere

Se hvad de bruger genlydaarhus.dk til

GENLYD er for dig, mig og alle i Aarhus, der har lyst til at mødes om alt mellem himmel og jord. Lige nu er der over 1750 aktive brugere, og du kan møde nogle af dem her. Se hvad de bruger genlydaarhus.dk til - måske kan du finde inspiration til at lave dit eget opslag.
Helene deler sine begivenheder fra sin kreaklub på genlydaarhus.dk

Vi er to veninder, der har startet ’Kreaklubben på Frederiksbjerg’. Klubben er for alle, der har lyst til at forsøge sig med at være kreative – eller som allerede kan en masse, men mangler et sted at udfolde sig sammen med andre. Vi bruger genlydaarhus.dk til at dele vores begivenheder og invitere andre krea-lystne mennesker til at være med.
Joanna har fundet en rejsemakker på genlydaarhus.dk

Jeg bor i Aarhus, elsker at rejse og derfor har jeg søgt en rejsemakker via genlydaarhus.dk. Min sidste store rejse var i foråret og gik til Sri Lanka, og nu er der igen lagt op til nye rejseeventyr: Jeg har fået 3 henvendelser via mit opslag på genlydaarhus.dk, og jeg kan varmt anbefale siden til andre: Opslagstavlen gør det nemt at møde nye mennesker og orientere sig i byens tilbud og aktiviteter.
Robert bruger genlydaarhus.dk til at invitere flere i fællesskabet Musikhaven

Jeg har startet ’Musikhavnen’ – et åbent fællesskab for alle i Aarhus, der vil mødes om musikken og være med til at planlægge koncerter med upcoming musikere. ’Musikhavnen’ startede som en vild ide. I dag er vi en forening med en bestyrelse og det hele, og vi bruger genlydaarhus.dk til at dele begivenheder og invitere flere med.
Knud er med i mandeklubben Rigtige Mænd. Du kan kontakte dem via genlydaarhus.dk

Vi har startet mandeklubben ’Rigtige Mænd’. I dag er vi ca. 20 mænd i alderen fra 50-80 år, der mødes på Tranbjerg Lokalcenter. Vi har snart planer om at besøge TV2 Østjylland, Studstrupværket og have frokost på Lokalcentret med vores hjemmebryggede kryddersnaps. Alle mænd er velkomne – uanset alder og bopæl. Skriv til os på genlydaarhus.dk.
Lene finder nogen at gå fællesskabs ture med via sine opslag på genlydaarhus.dk

Jeg har brugt genlydaarhus.dk til at søge efter mænd og kvinder, som vil med ud at gå ture i Aarhus og omegn. Eventuelt kan vi tage til koncerter og opleve byens kulturliv sammen. Der er allerede fem, som har kontaktet mig. Vi planlægger nu at mødes inden for de næste par uger. Uanset hvad vi finder ud af, er det hyggeligt at have nogen at følges med.